Vinterferie i sommerhus er gåture med en frisk vind i kinderne og dampende te at varme sig på, når man kommer hjem. Vinterferie er dér, hvor man tager en pause fra hverdagens trummerum og giver sig tid til bare at være sammen.
Vinterferie er ikke kun skiferie! Hvorfor ikke undgå skaderne og få en vinterferie fuld af hygge og samvær med familien?
Når I holder vinterferie i sommerhus, kan I være sammen hele dagen - uanset om I hygger jer indendørs eller bevæger jer udenfor, hvor I kan se årstiden udfolde sig. En vinterferie i Danmark kan byde på skøjteløb på tilfrosne vandhuller eller et mildt vejr, hvor man begynder at se de første forårstegn bryde frem.
Tag for eksempel på skovtur i vinterferien og tag en termokande med varm suppe med i rygsækken eller ryk tæt sammen i sofaen, tænd nogle stearinlys og rist skumfiduser over de små flammer.
Når I er i sommerhus i vinterferien, er naturen lige uden for døren og står klar til at blive nydt og brugt. Tag hue og halstørklæde på og begiv jer ud i det frostklædte landskab.
I vinterferien kan I finde en god kælkebakke og grine sammen med ungerne, mens I suser af sted. Tag en sneboldkamp eller nyd den stilhed, der lægger sig over landet, når det er vinter og brug vinterferien som et frirum til at få ladet de indre batterier op.
Holder I vinterferie i et sommerhus med spa eller sauna, er det ekstra let at være god ved sig selv og få varmen efter en tur udenfor. Det er vinterferie fuld af forkælelse.