Rejsemål

Periode

Vis kalender

Vis  sommerhuse

Huset

Flere kriterier

Efterårsferie i sommerhus

Efterårsferie er løvfald, gåture, varm kakao og familiehygge. I efterårsferien kan man hellige sig de simple ting i livet og sætte fokus på det hyggelige samvær.

Nyd naturen i efterårsferien

I modsætning til forårshalvåret, har efterårssæsonen ikke mange fridage at byde på. Det er altså med at få det meste ud af dem, der er. Efterårsferien er en kærkommen lejlighed til at hive stikket ud, komme væk hjemmefra og slappe af sammen med familien.

En efterårsferie i sommerhus giver rig mulighed for at komme tæt på naturen og opleve, hvordan årstiden ændrer sig. Gå for eksempel en frisk tur ved havet og mærk, hvordan vinden er blevet køligere eller søg læ inde i de smukke skove fulde af efterårsfarver og gå på jagt efter lækre svampe, som pibler frem fra mulden i efterårsferien.

Indendørs aktiviteter i efterårsferien

Efterårsferien er også det tidspunkt, hvor man hygger sig indenfor med tændte stearinlys og varm kakao. Når I holder efterårsferie i sommerhus, kan I komme væk fra dagligdagen og have fokus på bare at være sammen. I kan for eksempel hygge jer med at spille spil eller sætte jer til rette under et tæppe og læse en god bog.

Der er heller ikke noget bedre end at komme hjem i sommerhuset efter en lang gåtur og bare slænge sig i sofaen og se en god film - det er efterårsferie fuld af afslapning.

Der findes også mange andre ting, I kan lave indendørs i efterårsferien. Hele familien kan samles om at skære dekorative græskarlamper, og de mindste kan hygge sig med at lave sjove figurer af kastanjer. Det er kun fantasien, der sætter grænsen, når familien holder efterårsferie i sommerhus.