Som Danmarks nordligste punkt er Skagen noget helt specielt. Den unikke natur og enestående feriestemning, der omgiver Skagen, tiltrækker hvert år titusindvis af turister. Selv de kongelige er faste gæster i Skagen.
For kunstnere har Skagen altid været noget helt specielt. De er kommet til området på grund af de særligt lys, der omgiver Skagen. Dette lys kan blandt andet ses på mange af de kendte malerier af skagensmalerne og er med til at give malerierne noget udefinerbart, som kunstkendere priser.
Men det er ikke kun kunsterne, der har glæde af det smukke lys omkring Skagen. Når I holder ferie i Skagen, kan I tage en tur til Gammel Skagen og opleve nogle af Danmarks smukkeste solnedgange. Sæt jer på en bænk på stranden, og se hvordan solen dykker ned under havoverfladen og kaster en varm glød på de karakteristiske huse i Skagen.
En ferie i Skagen byder på masser af spændende aktiviteter for hele familien. De kulturinteresserede kan se smukke malerier på Skagens Museum eller besøge et af de mange gallerier med kunsthåndværk, der ligger rundt omkring i Skagens hyggelige huse.
Er I mere til aktive oplevelser, kan I prøve at dykke med Skagen Sportsdykkerklub eller spille tennis i en af Skagens sportshaller. Vil I have fart og spænding, når I er i Skagen? Så sejl en tur omkring Grenen med Danmarks største hurtigtgående charterbåd.