Løkken er indbegrebet af ferie. Byen ved Vesterhavet tiltrækker hvert år titusindvis af feriegæster og de brede, hvide sandstrande ud for Løkken er nogle af Danmarks bedste.
Strandene ved Løkken indbyder til masser af leg og afslapning, når det er sommer. I kan køre fra Løkken og helt ned til vandkanten. Tag madkurven med og få en fantastisk dag ved Løkken strand. Når årstiden skifter, byder en ferie ved Løkken på gåture, hvor I kan I nyde den friske vind og de brusende bølger.
Stemningen i Løkken er helt speciel. Løkkens motto er, at Løkken holder åbent, når Danmark holder fri. Løkkens mange butikker holder også nærmest åbent fra solen står op til den går ned. Hovedstrædet i Løkken byder på masser af hyggelige caféer og restauranter, hvor hele familien kan få stillet sulten.
Løkken er et feriested for hele familien. I kan altid finde masser af sjove og spændende aktiviteter for børnene, når I holder ferie i Løkken. Ud over de muligheder, I finder på stranden, byder Løkken også på oplevelser i Action House, hvor I kan bowle, køre gokart eller spille laser game.
I kan også besøge Bolcheriet i Løkken, hvor I kan lære, hvordan man laver bolcher, og prøve at designe jeres egne slikkepinde. I Family Farm Fun Park ved Løkken kan børnene komme helt tæt på dyr som æsler, geder og papegøjer. Oplevelsesparken ved Løkken har specialiseret sig i at tilbyde eventyr for de helt små.