Rejsemål

Periode

Vis kalender

Vis  sommerhuse

Huset

Flere kriterier

Sommerhusferie på Bornholm

Bornholm er en dejlig ferieø. De grønne skove, stejle klipper og historiske levn gør Bornholm til noget helt specielt. Hold ferie på Bornholm og oplev en unik del af Danmark.

Bornholms charme

Naturen på Bornholm er enestående i forhold til resten af landet, og det er bornholmerne stolte af. Det bornholmske landskab skæres igennem af smukke og imponerende sprækkedale, hvoraf Ekkodalen er den mest kendte. I skovene på Bornholm finder I en helt særlig ro, hvor tiden nærmest står stille.

Ved Bornholms sydspids finder I den absolut bedste badestrand på Bornholm. Dueodde Strand har noget af verdens fineste sand og tiltrækker hvert år tusindvis af turister til Bornholm. Uden for sommersæsonen kan I få en dejlig, frisk gåtur ved den smukke strand og nyde stilheden og de vilde landskaber på Bornholm.

Kulturen på Bornholm

Bornholm byder også på masser af spændende kultur. Besøg blandt andet et af de mange glaspusterier, når I holder ferie på Bornholm og find smukke souvenirs. I kan også forkæle ganerne med bornholmske specialiteter som Sol over Gudhjem eller røgede sild, som man finder overalt på Bornholm.

I må heller ikke gå glip af en tur op til Bornholms vartegn - Hammershus. Her kan I mærke historiens vingesus og få et indtryk af, hvordan livet på Bornholm var i 1400?tallet. Nordeuropas største borgruin knejser stolt på de bornholmske klipper med udsigt ud over Østersøen.